sweetivandis

Bliv ernæringsassistent

Huer, halstørklæder, sweatre og cardiganer. Det er eksempler på bøger om mad, som forlagene sender ud de kommende måneder. God mad til et bryllup Samtidig er vi danskere blevet dygtige til at lave mad, og vi er begyndt at sætte stor pris på lækker mad.

Og kroppen husker dårlig ergonomi. Temaerne for de otte udsendelser er henholdsvis Andalusien, sherry, vild mad, delikatesser, kød, ost, skinke og alt godt fra havet, og Anne Hjernøe besøger undervejs blandt andet en sherrybar, El Palo-stranden, hvor alle griller fisk over åben ild, og en gyde i Malaga, hvor alle spiser churros en slags friturestegt bagværk. Det er nok ikke landhusmoderen, det er nok ikke mænd, det er snarere unge kvinder, der bor i storbyen«, siger hun.

Bliv ernæringsassistent - Jeg genbruger dog mit bagepapir ikke når jeg har lavet saftige stegeretter, men i stor stil til brød og boller«.

NYHEDSBREV »Der er da ingen, der laver tomatrand i dag? « Og nej, tomatranden er ganske rigtig væk. Det samme er portvinstærten, »selv om den var god«. Men ellers er alting, som det har været, siden kogebogen udkom for første gang for præcis fyrre år siden. Og så alligevel slet ikke. Annonce Vi handler på en anden måde For Danmark er i dag et andet land, vi lever på en anden måde, og vi spiser og handler helt anderledes end i debutåret 1973. Én ting er imidlertid helt uændret. Selvfølgelig med præcis fyrre retter, der med simpelt sprog og enkle beskrivelser viser, hvor nemt det er lave god mad. Nye vaner Siden 1976 har Hanne Flensborg Thomsen boet på samme adresse i Hørsholm, og hendes køkken er hverken stort eller prangende. Der er langt fra samtalekøkkenerne i ejendomsmæglernes annoncer til de relativt få kvadratmeter, hun gennem årene har udnyttet fuldt ud. Og det er her og på Hanne Flensborg Thomsens tidligere arbejdsplads, at ideen og tankerne bag bogen i sin tid opstod. Luk I 1956 blev Hanne Flensborg Thomsen ansat i FDBs prøvekøkken, hvor hun arbejdede med produktudvikling, nye varer og opskrifter til kunderne. Vi tog på charterrejser, bl. »Bogen var ikke særlig munter — slet ikke når man ser den i dag,« siger hun og viser den frem: en tør og gammeldags kogebog med marineblå læderindbinding, høfligt og lidt formanende sprog og absolut ingen illustrationer. Tiden var løbet fra bogen, kvinderne strømmede ud på arbejdsmarkedet, og det blev besluttet at erstatte den med en ny grundbog i et enkelt, nutidigt sprog, der både kunne bruges til undervisning og i en moderne husholdning med budskabet om, at maden skulle smage godt. Foreningen bad husholdningslærerne Lotte Haveman om at stå for opskrifterne og Inge Erner Andersen om at skrive teoriafsnittet, mens Hanne Flensborg Thomsen selv blev redaktør, og i 1973 blev den nye bog udgivet af forlaget Lademan med relativt få billeder og opskrifter ledsaget af vignetter og instruktive tegninger af Mads Stage. Frie tøjler Det var året, hvor Danmark debuterede som medlem af Det Europæiske Fællesskab, USA trak sine styrker ud af Vietnam, og de nye partier Centrum-Demokraterne og Fremskridtspartiet stormede ind i Folketinget efter jordskredsvalget. For nu at sætte det hele lidt i relief. »Vi fik fuldkommen frie tøjler, og forlaget var indstillet på, at vi skulle lave en flot, brugervenlig bog. Der var tid og opbakning til at prøve alle opskrifter af, så brugerne var sikre på mål og resultater, og jeg tror, at de mange efterfølgende revideringer sikrede bogen et langt liv,« siger Hanne Flensborg Thomsen om bogen, der er revideret otte gange. I årene op til udgivelsen fik danskerne adgang til en masse nye råvarer og produkter, og det gjorde en ny bog aktuel. »Ingen af os havde set dem før, og vi havde meget lidt begreb om, hvad vi kunne bruge dem til«. Lige siden bogen udkom, har den været brugt til undervisning og som en oplagt flytte-hjemmefra-gave. Den står på hylden i mange danske sommerhuse, og dukker op i på lofter, kældre og på loppemarkeder i utallige udgaver. Hanne Flensborg Thomsen har dem alle sammen, og det er tydeligt, hvordan bogen gennem tiden har skiftet karakter og er vokset fra sine oprindelige 370 sider til 686 sider i den seneste udgave i 2011. »Bøgerne er et spejl af udviklingen i familien Danmarks madlavning. Vi laver mere forskellig mad i dag og har adgang til mange flere råvarer end dengang,« siger Hanne Flensborg Thomsen og nævner de grove melsorter, som vinder frem. »Vi havde rugmel i femkilo pakker, men andre meltyper kunne man ikke købe. Nu kan man for eksempel få spelt, perlebyg, quinoa og ølandshvede. Det kendte vi ikke noget til«. Et foragtet stykke kød »Jeg husker den første gang, vi introducerede balsamico i bogens opskrifter. Det var ikke med i de første udgaver, fordi det ikke kunne købes herhjemme. Surmælksprodukterne er der også mange flere af. Græsk yoghurt var ikke almindelig, og det var heller ingen selvfølge, at supermarkederne solgte friske krydderurter,« siger hun. Hanne Flensborg Thomsen nævner svinekæber som en anden nyhed, der gennem årene har fundet plads i butikkerne herhjemme. »Engang var de nærmest et foragtet stykke kød. Men i dag er det fint at spise svinekæber,« siger hun. Men generelt er hun ærgerlig over, at det med årene er blevet sværere at få fat i et ordentligt stykke mørt kød. »Modningen af kød trækker virkelig ned. Det er meget nemmere at stege et stykke krogmodnet kød, fordi en del af væsken i kødet fordamper under krogmodningen og derfor ikke ender på panden. Men man krogmodner ikke længere på samme måde som før«. Ændrede forbrugsmønstre Bøgerne afslører også, hvordan mange varer med årene er forsvundet, fordi vores forbrugsmønstrene har ændret sig: »Oksetyndsteg med filet, ben og krølfedt var almindelig i butikkerne. I dag er der tyndstegsfilet i køledisken. Men man er nødt til at aftale med sin slagter, at han skal tage oksetyndsteg hjem. Hvis det overhovedet lader sig gøre«, siger hun. »Vi kunne købe hele perlehøns i butikkerne. Men i dag ligger der kun bryststykker i supermarkederne, og et decideret overgangsfænomen var minikalkuner. De forsvandt igen, selv om de var populære. I stedet har vi fået alle udskæringerne: lår, bryst og wokstrimler, for eksempel. Tidligere var det også kun muligt at købe hele kyllinger. Men i dag er der filet, overlår, underlår, fars, bryst og bryststykker, fordi det skal gå hurtigt at lave mad,« siger Hanne Flensborg Thomsen, som også mener, at der sælges alt for meget pumpet kyllingekød af elendig kvalitet til billige penge. Men i dag, hvor der opdrættes laks, kan fisken fås for ingen penge, og selv om kvaliteten svinger, er den som regel i orden«. Hvis man for eksempel undlader at tænde for ovnen en time før, man bager en tærte, kan der spares meget, hed det sig — og i de kommende udgaver blev opskrifterne derfor også kigget igennem for at tage højde for energiomkostningerne. Turde næsten ikke spørge Fedtstoffet har også været genstand for diskussion. I 1998 overtog ernærings- og husholdningsøkonomerne Kirsten Høgh Fogt og Marianne Kastberg forfatterskabet, mens Hanne Flensborg Thomsen fortsatte som redaktør, og noget af det første, de bad om, var at droppe margarinen i opskrifterne. »De turde næsten ikke spørge. Men det var såmænd rigtigt set, for efterhånden har vi bevæget os væk fra margarinen,« siger Hanne Flensborg Thomsen. »Vi skelner i dag mellem olierne i bogen, fordi vi har flere at vælge imellem. Men ellers holder vi os til smør«. »Det nytter heller ikke at der står i bogen, at man skal tage indmaden ud og bruge det til saucen, for vi får ikke indmaden med i kyllingerne længere. I hvert fald ikke fra supermarkederne«, siger Hanne Flensborg Thomsen. LÆS OGSÅ »Vi skriver også svitset spinat med muskat, mens vi tidligere ville sige stuvet spinat. Men det klinger gammeldags og ville formentlig ikke tiltale mange i dag. Trods sine 87 år laver hun mad til sig selv hver dag og rejser stadig langt efter store madoplevelser. Sidste år besøgte hun Nepal. Men madmæssigt er Italien hendes yndlingsland. »Italienerne kan noget med at få tre helt enkle ting til at smage af meget«, siger hun. Det er ikke mere end tre år siden, han blev ansat, men allerede nu er 50-årige Jeppe Brixvold fortid som rektor på Forfatterskolen i København. Samtidig med fyringen har skolen oprettet en såkaldt whistleblower-ordning, hvor man anonymt kan indberette hændelser, hvis ansatte på skolen har »udvist uacceptabel adfærd eller medvirket til krænkelser eller chikane«. Det skriver Fyringen såvel som oprettelsen af den nye ordning kommer i kølvandet på, at 55 forfattere for ti dage siden i et brev henvendte sig til skolen og opfordrede skolens bestyrelse til at iværksætte en undersøgelse af miljøet på skolen. Et miljø, som der ifølge de 55 forfattere bør »ryddes op i«. Og som cafegæster bestiller vi nærmest per rygmarvsrefleks brunchtallerken efter brunchtallerken og spiser os mætte i melon, ost, yoghurt, æg og bacon. Men hey, vi er jo ikke orme! Derfor drog cafékontrollen i denne uge forventningsfuldt til Ali Bageri, som serverer en libanesisk version af brunchen. Det var ikke kun den eksotiske menu, der lokkede. Det gjorde også de anbefalinger, Ali Bageri har fået fra stamkunder hos bageriets moderskib, et baggårdsbageri i Heimdalsgade, der blev så stort et tilløbsstykke, at de tre brødre bag stedet i sommer åbnede en filial på alfarvej. Det første Ali Bageri byder på en særlig autenticitet i form af korteger af familier i store biler, der triller ind i baggården for at spise morgenmad som den, deres bedstemødre i Mellemøsten lavede den. Sådan er det ikke i den ny filial. Den minder mere om en jævn shawarmabar. Og selv om en ældre mand tøffer rundt med klud i den ene hånd og rengøringsmiddel i den anden, virker her nusset. Når man griber om saltbøssen, klistrer den fast til hånden. Det ville bedstemor ikke have syntes godt om. Udvalget spænder over en række varianter af 15-25 kr. Man kan også vælge mellem to slags brunch 50 kr. Brunchen bød på den cremede yoghurt-friskost labneh med en fordybning fyldt med en persilledrysset hummus, der manglede hvidløg og citron. Derudover stod den på friskost i stil med hytteret , en luftig omelet, der var stegt i rigeligt med olie, kedelig skiveost, syltede agurker, oliven, ferskt smagende tomatskiver og grove skiver rå løg og mynteblade. Og så en kurv med masser af de gode fladbrød, som Ali Bageris succes er bygget på. Brunchen var altså en blandet oplevelse, og kun og omelet blev spist op. Den kinesiske præsident, Xi Jinping, har beordet de militære styrker, som overvåger Det Sydkinesiske Hav og Taiwan, til at forberede sig på krig og forbedre deres militære færdigheder. »Det er nødvendigt at styrke missionen og koncentrere forberedelserne til at udkæmpe en krig. Vi er nødt til at tage alle komplekse situationer under overvejelse og lave beredskabsplaner relateret hertil«, sagde han i går ifølge den statslige kinesiske tv-kanal CCTV, da han besøgte kinesiske tropper i det sydlige Kina. Den skarpe retorik betyder næppe, at en krig er umiddelbart forestående. Xi Jinping har før gjort det klart, at Kina er parat til at forsvare sine interesser omkring Taiwan og Det Sydkinesiske Hav med magt om nødvendigt, men hans udtalelser i går er et af de hidtil kraftigste eksempler på, at handelskrigen med USA har udviklet sig til en større krise mellem de to lande, der nu også indbefatter nationale og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Xi Jinping undgik i går at omtale USA med navn, men hans tale var tydeligvis adresseret til USA. En 16-årig ung mand er død efter at have indtaget et ukendt stof natten til lørdag i Dianalund. Politiet modtog anmeldelsen, da den unge mand i løbet af natten ikke var til at komme i kontakt med, efter at han havde indtaget det ukendte stof. Han blev derefter fløjet til Rigshospitalet, hvor han klokken 01. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse. Sagen bliver efterforsket som et 'mistænkeligt dødsfald'. Det har fået politiet til at sætte ind med en omfattende efterforskning. Historien toppede de danske nyhedssites, og nationens ambassader tweetede stolt om, hvordan Lonely Planet talte om København som en ustoppelig. Men så gik jeg ind på listen for at se, hvilke andre byer Danmark havde slået på målstregen. Og det var lidt af et realitycheck. Nummer to er Shēnzhèn i Kina, mens tredjepladsen gik til Novi Sad i Serbien. Begge byer, som jeg lige måtte tjekke på Google Maps for at lokalisere præcist. Så ja, det er da fint og godt og alt muligt, at Lonely Planet er vild med København. Man skal bare ikke narre sig selv — Lonely Planet-listen er reelt en liste over de globale B-byer. Det er ikke Paris, London, New York eller Rio, som Kongens København pludselig har slået. Nyhed fra Politiken og Jyllands-Posten: Børneavisen Politiken og Jyllands-Posten har i samarbejde udviklet en avis til alle 9-12 årige børn. Børneavisen tager både fat i det sjove og underholdende, men også i de svære emner, der kan være vanskelige at snakke om. Lige nu kan du prøve 8 uger for kun 199 kr.